OPTIKKEN HISTORIE
frA Euclid, aristotEleS OG shen kuo
tIL Ibn Al-Haytham

OM LATERNA MAGICA

På Frederiksberg i hjertet af København udstiller Laterna Magica Museum for Visuel Viden en varieret samling af vintage kameraer og analoge genstande, der repræsenter kameraets udvikling fra camera obscura og hulkameraer til den digitale tidsalder.

Med sin egen permanente udstilling, minibiograf, vintage foto studie og moderne filmproduktionsstudie er det Laterna Magicas formål at udvikle og fremme en alternativ visuel æstetisk oplevelse med relation til menneskets historie.

BYGGET I 1889 AF ARKITEKTEN JOHAN HEINRICH LÜBCKE. I DAG DANNER HUSET RAMME OM LATERNA MAGICA MUSEET, KØBENHAVNS VINTAGE STUDIE, IBN AL HAYTHAM BIOGRAFEN OG CAFE OBSCURA.

LATERNA MAGICA MUSEET I 2019. FOTOGRAFERET MED ET CONLEY FOLDING PLATE KAMERA FRA 1910 MED WOLLENSAK LUKKER OG BURKE & JAMES FILTER, LAVET I TRÆ MED RØD BÆLG OG FLODHESTESKIND.

Museets arbejde tager udgangspunkt i optikkens historie, som begyndte med Euklid, Ptolemæus, Aristoteles, bogen Dream Pool Essays (1088) af den kinesiske Shen Kuo og den moderne optiks far

Ibn al-Haytham, også kendt som Ptolemæus den anden, og hans Bog om Optik (1011-1021), der giver den første klare beskrivelse af camera obscura.

SKITSE AF PRINCIPPErne BAG CAMERA OBSCURA, FØRST FORSTÅET OG BESKREVET OMKRING ÅR 1015 AF IBN AL-HAYTHAM, også kendt som ptolemæus den anden .

Vision

Laterna Magica Museets hovedformål er at bevare, forske i, informere og uddanne publikum om et af de vigtigste kommunikative elementer i menneskehedens fortælling, nemlig viden om visuel historie.

Museet arbejder med historien om visuel æstetik, billed- og filmproduktion samt visuel kultur, med interesse inden for socialhistorie, videnskabelig og eksperimentel forskning og kritisk teori. Det beskæftiger sig med det offentlige rum og måden, folk bruger det på, sætter spørgsmålstegn ved institutionel tænkning og præsenterer alternativer.

Museet betragter visuel viden, billed- og filmproduktion som midler, der giver evne til at handle, og involverer publikum og professionelle

fra alle baggrunde og samfundstyper. Gennem tværfagligt samarbejde mellem forskere, æstetikere, kunstnere, journalister og filmskabere fra hele verden slår det bro og nærer forholdet mellem kulturelle institutioner og offentligheden.

Med det formål at være et sammenhængende teknisk og kulturelt aktiv i relation til visuel historie, tilbyder Laterna Magica Museet et produktivt / informativt / interaktivt socialt forum, hvor gammel og ny viden bliver studeret og omdannet til nye erkendelser, produktioner og opfindelser, samt et udstillingsareal for visualitetens historie og udvikling.

Aktiviteter

TEORI OG PRAKSIS
Laterna Magica Museets aktiviteter navigerer mellem visuel forskning, teori og praksis og kaster lys på emner fra fotografiets og filmproduktionens tidlige historie til nutidens udvikling indenfor constructed media, kunstfilm og dokumentarfilm.

SAMLING
Museet bevarer og udstiller en samling unikke genstande, hvoraf nogle vises offentligt for første gang i Danmark, såsom samlingen af magiske lanterner, spionsamlingen, samlingen af dyrskindskameraer og samlingen af subminiature kameraer.

FORSKNING
Laterna Magica Museet iværksætter forskning på adskillige områder såsom visuel videnskaber, de tekniske opdagelser som gjorde det muligt at fastholde og dele fotos og film; kameraer, projektorer, genstande og den omgivende kulturs historie, billeders påvirkning i nutidens samfund og dokumentation af unikke perioder.

LABORATORIUM
Laterna Magica inviterer besøgende til at prøve forskelligt udstyr og teknikker fra fotografiets og filmens tidlige æra. Museet tilbyder publikum at komme helt tæt på nogle af de 120 år gamle kameraer i dets samling, mulighed for at producere sort-hvide fotos i museets vintage studie og mørkekammer og omdanne dem til 3D-objekter.

A/V STUDIE
Som en institution dedikeret til udviklingen af visuel viden indgår Laterna Magica også i nutidig kontekst ved at have et moderne produktionsstudie med multimedia, dokumentar- og kunstfilm.
 
SALON
Camera Obscura er Laterna Magica Museets sociale mødested, hvor besøgende kan opleve hvordan cafeen omdannes til et camera obscura. Som en oplevelsesbaseret institution viet til innovativt visuelt indhold, samarbejdsprojekter og bestræbelser på oplysning organiserer Laterna Magica Museet også udstillinger, filmvisninger, seminarer, publikationer og begivenheder i samarbejde med kunstnere, fotografer, filmskabere og andre kulturelle institutioner.

Velkommen til den visuelle verdens skjulte historie!


Donationer

Laterna Magica Museet er et privatejet museum med eget hus og samling. Vores kuratorer arbejder intenst på at kunne vise publikum en informativ og afvekslende samling. Genstandene på hjemmesiden udgør kun en lille del af museets kollektion, beskrevet efter bedste evne.

Museet er interesseret i at anskaffe alle slags udstyr relateret til den visuelle historie. Hvis du synes om museets arbejde og hvad det står for, kan du overveje at donere en genstand til museet. Interesserede er velkomne til at kontakte museet for et møde i stand eller for at donere genstande til museets samling. Ved donation overgår ejerskabet af genstandene til museet.

Ca. 41.000 forskellige kameraer er oplistet i det verdensberømte McKeown’s katalog, så Laterna Magica Museets samling har lang vej igen. Hvis du donerer et eller flere af dine gamle kameraer, kan det imidlertid højne museets samling, så den bliver mere betydningsfuld for både historien og de besøgende.

Laterna Magica Museet er baseret på frivillig arbejdskraft. På trods af at museet har begrænsede ressourcer, er vi fast besluttet på at matche de mange engagerede eksisterende samlinger. Det kan vi kun gøre med din hjælp, så lad ikke dit kamera blive på loftet. Doner det i stedet og få dit navn på listen over donatorer. Vi er i stand til at bevare kameraer længere end et enkelt menneskeliv, så kameraerne i museets samling vil blive bevaret i fremtiden.


GRUNDLÆGGERE

Laterna Magica Museum for Visuel Viden er iværksat af en gruppe kunsthistorikere, kuratorer, journalister og filmskabere. Siden 2004 har de virkeliggjort kunstudstillinger, filmfestivaler, radioprogrammer, tv-dokumentarer og bøger omhandlende visuelle narrativer og constructed media's position, funktion og ansvar i forhold til nutidens samfund.

Foreningens medlemmer holder også konferencer og foredrag og udgiver artikler og bøger om emner som globalisering, medie-repræsentation og æstetisk journalistik.

DONOROR OG BIDRAGSYDERE
Flemming Ivar Nielsen
Henrik Ditlev
Jan-Erik Sandberg
Jens Lund
Jytte Jensen
Kirsten Helmsby Eriksen
Lone Kold
Olga Moskovchenko
Sophus Friis Mathiasen
Lona Stegger Madsen
Knud Vormstrup Madsen
Michala Mentze
Gerda Stokkebro Hansen
Vinja Hansen
Ib Westersø
Jørgen Kornum
Dimitris Chrysostomou
Frank Alling

LATERNA MAGICA FORENING GRUPPE
Management Jacob Falk
Rådgiver Alfredo Cramerotti
Kurator Suzanne Russell
Kommunikationsspecialist Jan Schmidt
Museumsguide Louise Augusta Krogh
Researcher Elsa Solorio
Uddannelsesleder Christina Erikson
Videograf og fotograf Eli Rama
Fotograf Allette Ngo Sørensen
Analog og digital teknikservices Jakob Huss
Museumsassistent og tekniker Adam Ishak  


PRAKTIKANTER
Ella Gehrt 
Martin R. Christensen
Marie Blachmann
Sigrid Nielsen-Boreas
Katja Fangel Havsager

>